Booke tid her

Kranio-Sakral Terapi er en meget blid men dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens egne ressourcer med det sigte at påvirke kroppen til selvhelbredelse.

KST er blide og stille tryk omkring hoved og nakke. Trykkene løsner op for spændingerne i hovedet og kroppen, afspænder hele kroppen og begynder regenerering af kroppen. Trykkene er på kun 5 gram. Trykkene løsner op for spændinger i ryggen f.eks. som følge af skævheder i ryghvirvler (herunder skoliose) og i det hele taget alle former for smerter i ryggen. Det kan også være smerter, der forplanter sig i arme, hænder eller ben. F.eks. kan det afhjælpe forskellig længde på benene, som følge af en skæv hofte/bækken, der rettes op stille og roligt. En skæv hofte kan give problemer med nakken, lænd, hofte og knæ.

Kranio sakral terapi - Børn og Babyer
Børn og babyer kan også have stor glæde af Kranio-Sakral Terapi, da fødselsskader og andre forhold efter fødslen kan præge en baby og et barns helbred. Fødselsskaber kan f.eks. være skelettet bliver skævt under fødslen eller kraniet på barnet er blevet meget spændt som f.eks. kan give hovedpine, kolik og koncentrationsbesvær, uro, tics m.m. i kroppen.

Den blide behandling aktiverer bl.a. kroppens egen genopbygning. Det sker ved at bindevævet giver slip, og der opstår et samarbejde med det centrale nervesystem. Dette samarbejde frigiver spændinger og genopbygger kroppen og dens balance med den blide behandlingsform. Dette muliggør at selv vanskelige symptomer på kroppens ubalancer kan hjælpes med støtte fra dit eget centrale nervesystem.

Bivirkninger?
Der kendes ikke som sådan nogle bivirkninger ved KST, men som ved al anden behandling, kan du opleve, at kroppen reagerer med forbigående milde smerter og træthed. Disse reaktioner er tegn på, at kroppen arbejder videre efter behandlingen, og symptomerne vil forsvinde inden for ganske kort tid. 

Fortæl terapeuten hvis du har kroniske lidelser, får medicin eller er gravid, da det har betydning for dine ressourcer og der skal tages hensyn til det i behandlingen.

KST kan ofte afhjælpe problemer ved:
Stress - rygsmerter - piskesmæld - depression - søvnbesvær - koncentrations- og indlæringsproblemer - hormonbalancen - kæbespændinger - bidfunktion - migræne og hovedpine - tinnitus - méniérs syndrom - svimmelhed - autisme - nakkespænding og smerte - kroniske muskelsmerter/spændinger - skæv hofte/forskellig benlængde - 
Iskiasproblemer - diskusprolaps. Se mere her under: Hvornår har man gavn af KST.

Hvornår har man gavn af kranio sakral terapi?

Livet igennem slår vi os. Hamrer hovedet i skabslågen, sætter os ved siden af stolen, falder på trappen, bliver påkørt m.m.. Faren for at få piskesmæld eller andre skævheder er stor også ved mindre uheld.

Men selv ubetydeligeskader kan ubehandlet få følgevirkningerne til at vokse sig store.

Når vi slår os, gør det ondt. Ofte kun kortvarigt. Men der sker også andet, som måske kan være værre: Kroppen forskrækkes og spænder op. Membranerne i kraniet trækker sig sammen og begrænser den bevægelighed, som er helt afgørende for hjernens funktioner – med følger, som kan være ret omfattende:

  • Stress/psykiske ubalancer
  • Fordøjelsesbesvær
  • Indlæringsvanskeligheder
  • Smerter i nakke, ryg og lænd
  • Hovedpine/migræne
  • Svigtende koncentration
  • Piskesmæld

Ofte opbygger vi livet igennem dårlige siddevaner, som belaster kroppen uhensigtsmæssigt – især i de længerevarende forløb på arbejde eller i bil.

Når vi sidder eller står forkert, presses nerverne i nakke, ryg og lænd. Det giver lidt efter lidt spændinger, som begrænser blodtilførslen til hjernen. Det føles ofte som hovedpine, nedsat koncentrationsevne og træthed i hele kroppen.

Med Kranio-Sakral Terapien kan man forbedre blodtilførslen til hjernen, og dermed lette eller helt fjerne eftervirkningerne efter slag, tryk, dårlige arbejdsstillinger m.m.

STRESS er en tilstand, der påvirker vore centrale hjernecentre, som blandt andet styrer vores krop og psyke. Derfor kan lidt stress i flere sammenhænge ofte være positivt. Men når stressniveauet bliver for højt, går det ud over kroppens funktioner. Så taler man om negativt stress, som bl.a. kan forårsage:

  • Depression og bekymringer
  • Anspændthed og irritabilitet
  • Begrænset lyst til sex
  • Umådeholden spisning
  • Hovedpine og migræne
  • Forstoppelse og mavesår
  • Indlæringsproblemer
  • Koncentrationsbesvær
  • Søvnløshed
  • For højt blodtryk
  • Svimmelhed
  • Skæren tænder

Kranio-Sakral Terapien er yderst velegnet til at sænke kroppens stressniveau og derved råde bod på eller helt fjerne ovenstående problemer. Terapeutens behandling vil bestå af afspænding, stillepunkt og blide teknikker til at løsne kranieknoglerne. Alt sammen meget behageligt.